onsdag den 25. april 2012

Kajak og kveite på NRK

NRK's program "Ut i naturen" har en stor fanskare. Og når man ser dette program forstår man godt hvorfor. At man så får lidt videnskablige fakta omkring kveitens vandringer og information om konsekvenser for overfiskning, er det jo bare lidt ekstra bonus.

Se programmet her: NRK Ut i naturen 24-04-2012.

onsdag den 18. april 2012

Fire kajakker på taget

Når vi er taget ud til fiskevandene med kajakkerne, er vi oftest taget ud enkeltvis eller med to eller tre kajakker sammen, men aldrig alle fire i samme bil med alle fire kajakker på taget. Vi var ikke sikker på, om de alle fire kunne ligge på taget samtidig, så det skulle lige testes på team aftenen onsdag den 18. april.

Vi prøvede et par opsætninger, og fandt ud af at de alle fire kunne være på taget uanset hvilken vi prøvede. Alle kajakkerne har en stævn og agterende som ikke er specielt høj, så de skulle ikke ligge og "sakse" ret meget - absolut inden for det rimelige og acceptable. Godt at THULE har en løsning med nogle gode og solide lastholdere og remme.

Desuden simulerede vi last med køle/fryseskabe, gear, grej, beklædning og udstyr. Og nej, der er ikke plads til fire mands rejsegods i bagagerummet, så vi spænder traileren efter med al vores habengut.

lørdag den 14. april 2012

Kompetanceudvikling

Lørdag den 14. april var det meste af teamet på en kompetanceudviklings-tur. Selv om vi holder øje med tide-vandstabellerne, så kan vi komme ud for vanskelige forhold på søen omkring Kvaløy og Tromsø.




Det er altid godt at være forberedt, så vi havde valgt at teste vores kom-petancer i noget af det mest udfor-drende vand vi har her hjemme i Danmark. Farvandet omkring Skagen er nok det ro-teknisk mest vansklige, men lokalt for os er det vandet hvor Storebælt mødes med Kattegat: Sjællands Rev ved Odden.


På hver side af revet kan det være roligt vand med en del strøm, men når vandet fra Storebælt vælter ind over revet, opstår der en meget krævende sø. Vinden var let fra vestlig retning og strømmen på vestsiden var i nord. På østsiden af odden var der læ, men der var et kraftigt idvand med en god moderat strøm på 0,5 knob.


Vejret var klart og solrigt, og vandet var sprit klart. Ikke just det bedste betingelser for for fiskeri efter hav-ørred, og vi fangede heller ikke nogen. Men det var også vigtigst at få noget ro-erfaring, så vi er bedre for-beredte på potentielle udfordringer i Nordatlanten, og vi fik hvad vi kom efter.