Omvendt havde vinden lagt sig meget i forhold til igår, hvor det havde blæst meget op.
Vi lagde hurtigt mærke til de høje bjerge i fjorden (ca. 1100m høje) var blevet mere hvide på de øverste 3-400 meter, og i samme øjeblik man kom udenfor, var det tydeligt, at temperatuen var faldet et par grader eller tre...
MEN FISKES SKAL DER ! -ellers ku vi lige så godt pakke og tage tidlig hjem.
Rasmus og Finn tog til Henrikvik, hvor vejret var endnu mere roligt, Rasmus mener han stadig har et udestående med sin foretrukne Havkatte jagtmark... Desværre uden det store held. Det blev til lidt små torsk.
Dennis og Morten valgte Ersfjorden. De skulle lige op på hesten igen efter de vejr-tæv de fik igår af fjorden - og så skulle de kat og kveite findes.
Vejret var også mod dem idag, dog ikke med meget vind. Men slud og hagl -ØV !
Morten ender som Kveitekonge idag, en fin fisk på 77 cm - Kun lige under målet, så ud igen.
Om ikke andet er det, det hele værd, der BLEV fanget Kveite idag !
Rasmus og Finn var sluttet tidlig i Henrikvik, men Rasmus var ikke færdig, så han drog ud på Ersfjorden til Dennis og Morten.
Rasmus fik en del flotte sej og torsk som røg ud igen, Dennis lidt torsk, Morten det samme.
Efter et par timer mere sluttede vi dagen og drog mod land. Der skulle jo tørres dragter/tøj og turens fangst skal deles, samt pakkes til turen hjem imorgen.
Ca 6,1 kg fisk til hver, fordelt på Havkat, Kveite og lidt torsk, alt vakuumpakket og frosset.
Ja, tørdragterne skal jo også skylles og hvad er nemmere end at beholde den på og så bare gå i bad..
Resten af aftenen har vi brugt på at få pakket færdig og gøre klar til tidlig afgang imorgen, så vi kan komme hjem til varmen i Danmark.