onsdag den 1. februar 2012

Kajak kveite

Bundmede i Nordnorge kan give rigtig mange foreskellige arter på sin personlige fangstliste. Gør man som Johan Svensson risikerer man oven i købet at fange kveite.....fra kajak. Og noget af det spændende med flynderfiskeriet er, at man aldrig ved om det er en fisk på 20 kilo eller en på 200 kilo som tager agnen.

Johan fisker også efter mange arter når han er ude i kajakken. Men når han målrettet går efter flynderne - eller kveite som den hedder på norsk - bruger han ofte en sej på 25-30 cm, agnet på et jig-head. Han afmonterer simpelthen jig-kroppen og skifter den ud med en agn-sej som han har fanget forinden.

Teknikken er, at lade jig-head'en banke i bunden et par gange, trække agnen et par meter op over bunden og så fiske med små nøk. Nogle gange napper flynderen sejen i halen, og så gælder det om at have is i maven og fortsætte med samme teknik lidt endnu. Er man heldig komme flynderen tilbage, og så tøver den ikke med at tage agnen. BANG siger det, og så skal der gøres modhug med en let bremse.

Er det en mindre fisk kan den let presses til overfladen, men er det en af de større flynder vil den helt sikkert gøre kraftig modstand, og flere udløb med fuld flex på stangen er ikke ualmindeligt.

I Norge er mindstemålet for kveite på 80 cm. De bedste spisefisk er på omkring en meters penge, mens fisk over 150 cm bør genudsættes. Det er gamle og store madammer som skal bruges til at viderebringe artens afkom, og sikre at vi også fremover kan dyrke flynderen som sportsfisk.

Se mere om Johans kveite på fx dagbladet.no.

Læs mere om kajakfiskeri i Nordnorge på klikk.no.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar