onsdag den 18. april 2012

Fire kajakker på taget

Når vi er taget ud til fiskevandene med kajakkerne, er vi oftest taget ud enkeltvis eller med to eller tre kajakker sammen, men aldrig alle fire i samme bil med alle fire kajakker på taget. Vi var ikke sikker på, om de alle fire kunne ligge på taget samtidig, så det skulle lige testes på team aftenen onsdag den 18. april.

Vi prøvede et par opsætninger, og fandt ud af at de alle fire kunne være på taget uanset hvilken vi prøvede. Alle kajakkerne har en stævn og agterende som ikke er specielt høj, så de skulle ikke ligge og "sakse" ret meget - absolut inden for det rimelige og acceptable. Godt at THULE har en løsning med nogle gode og solide lastholdere og remme.

Desuden simulerede vi last med køle/fryseskabe, gear, grej, beklædning og udstyr. Og nej, der er ikke plads til fire mands rejsegods i bagagerummet, så vi spænder traileren efter med al vores habengut.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar