onsdag den 23. maj 2012

Kontakt med kveite

I dag har vi været på to ture. Først på et sats 100% efter kveite og så en hygge tur om aftenen, direkte fra hytten. Begge ture blev afviklet i opholdets absolut bedste vejr – vist sådan som Visit Norway gerne vil sælge os Norge. På første tur var der et par af os som havde glemt nogle småting, så bilen måtte lige en tur tilbage til hytten, som heldigvis ikke var så langt væk.

Vi overvejede om vi skulle tage ud på togter længere væk fra hytten i det gode vejr, som fx til, Mikkelvika ved Skagøysund og til Rebbenesøy, eller en tur til Vengsøya med færgen. Vi er på femte fiskedag ud af otte, så vi skulle nok se at få satset målrettet efter kveite, og det skulle gerne være sådan af vi kunne bruge tiden til at fiske og ikke til at køre. Valget faldt på området ved Sommarøy, blot 15 minutters kørsel fra hytten.

Resume af kveite turen:
Vi fiskede området af med fokus på sandbund, over dybde på 10 til 50 meter. Vi brugte forskellige jigs og hele sej agnet på banantackler. Teknikken var ned på bunden med agnen og nøkke nogle gange på sandet. Kort tid efter et par meter op i vandet og flere nøk. Ind i mellem med et par lange træk op i vandsøjle for at melde ”her er jeg”, og så lidt flere nøk. Senere yderligere et par meter op, og så nogle flere nøk og et langt træk i ny og næ.
Proceduren blev gentaget fire-fem-seks gange, og så videre til næste plads, måske kun 50-100 meter fra den foregående. Vi fik en del torsk når vi var nede på bunden, så det var bare om at komme væk derfra så hurtigt som muligt, selv om der også var en kat som huggede og vi egentlig godt kunne gå mere målrettet efter dem.

Fiskeriet efter kveite gav nogle gode kontakter, og jigsene var præget deraf med lange og dybe mærker efter skarpe tænder. Der er to måder som kveiten hugger på. Enten ved et kontant og direkte hug som ikke efterlader nogen tvivl. Det andet hug er en forsigtig nappen i agnen.

Når vi mærker nappet, trækker vi agnen for at imitere en fødefisk på flugt. Det skulle være vejen frem, for at trigge det rigtige hug, hvor kveiten blive ophidset til at tage agnen. I dag var der ingen kontante hug, men flere forsigtige nap fem-ti meter over bunden. Vi kan konstatere, at vi er i kveiteland. Vi kan også konkludere, at vi med vores agn kan gøre dem interesseret og få dem til at nappe. Vi er bare ikke dygtige nok til at sætte krogen ordentlig i kæften på dem.

Aftenturen på Kattfjorden blev på fire timer og var planlagt til at være efter rødspætte og tærbe. Vi fik ingen af delene, men sammenlagt syv andre arter: Kat, lange, brosme, torsk, hvilling, rødfisk og ising – langt de fleste genudsat. De forfang og tackler vi brugte mindede meget om dem vi bruger hjemme i Øresund efter flade. Store enkeltkroge agnet med skalrejer, sildestrimler og duftende shads, på glidetackler med en masse perler, spinderblade og glimmer. Rigene blev fisket aktivt på bunden, som var på alt fra 7 til 82 meters dybde. Dennis blev kattekongen i dag, med en fin og gal fisk på 7,7 kilo.

Kveite refleksioner:
Vi fisker på de pladser som holder stor kveite. Vi fanger små kveiter og har kontakt med de store, men får dem ikke kroget. Ingen kontante hug – kun nap. Hvad kan vi gøre bedre? Skal vi prøve hybridjigs? Skal vi montere større stingerkroge? Skal vi ændre placering af stingerkroge? Skal vi fiske mere med naturlig agn? Spørgsmålene er mange, og kun praktisk afprøvning af nye teorier kan give os svarene.

På forskellige pladser er bl.a. torskene plaget af havlus. Det ER et stort problem, ingen tvivl om det. Faktisk er der så mange, at de også sætter sig på jigene :-).



Som lovet med den lille kveite på den første dag, rev Bjarne skæget af inden han skulle hjem til konen. Det kunne elles være praktisk den næste dage med regn og rusk, men nu skulle det altså være.






















1 kommentar:

  1. Fant denne oversikten på internett. Det viser hva en kan bruke til agn for forskjellig fisk. Den er vel ikke perfekt (jeg har fått hai på reke), men kan hjelpe.

    SvarSlet